NoPain — Header
50,000+ Customers
Delivery in 2–8 Business Days
Free Shipping Above €100
100% Satisfaction Guarantee

Smerter ved tatovering – Hvad gør man?

Rigtig mange danskere i dag har enten en eller flere tatoveringer rundt omkring på deres kroppe. Tatoveringerne bruges til at udsmykke kroppen med smukke billeder og citater – nogle som har en dybere betydning, men også tatoveringer, som er blevet lavet, bare fordi de er flotte. Cirka 15% af alle danskere har en tatoveringer.

Men hvordan kan det være, at tallet ikke er højere? Måske det har noget at gøre med, at det at få lavet en tatovering ikke ligefrem er en udsøgt fornøjelse. Mange oplever, at det er meget smertefuldt at få lavet tatoveringer, men hvorfor gør det egentlig så ondt, og hvor gør det mon mest ondt at blive tatoveret? Og vigtigst af alt: Hvordan undgår man det?

 

Størrelsen på din tatovering har betydning

Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor smertefulde nogle tatoveringer, man kan få lavet. Typisk hænger smerten sammen med størrelsen af den tatovering, man skal have lavet. Jo større en tatovering, jo mere smertefuldt er det. For at minimere smerten kan man anvende en bedøvende creme, inden tatovøren går i gang.

Når man tatoveres, gøres det ved hjælp af en lille nål, der sprøjter permanent farve ind i huden. I modsætningen til mikropigmentering, som laves i det dermale hudlag, når man får lavet permanent makeup, så bliver farven under tatovering sprøjtet helt ned i læderhuden, for at give et mere permanent resultat. Ved at få lavet en større tatovering vil nålen skulle penetrere huden af flere omgange og derved skabe smerte i længere tid.

Hvis man vælger at få lavet en lille tatovering, vil processen typisk ikke tage så lang tid, da der ikke er tale om så stort et område, der skal dækkes med farve. Derfor vil en lille tatovering være at foretrække, hvis du har en lav smertetærskel. Derudover kan man tænke over, hvor på kroppen man vælger at få lavet ens tatovering, da også dette har stor betydning for, hvor meget eller hvor lidt smerte, man føler.

 

Tatoveringens placering

Som nævnt ovenfor har det en betydning hvor på kroppen, man vælger at placere ens tatovering. Hvis man vil have så smertefri en oplevelse som overhovedet muligt, bør man vælge at få lavet tatoveringer på ydersiden af overarmene, indersiden af underarmene eller på skinnebenene. Her vil smerten ikke være lige så høj, som hvis du vælger at få lavet en tatovering på brystet eller ribbenene.

Dette skyldes, at der på de førstnævnte områder sidder flere muskler og mere fedt, som kan være med til at beskytte ind mod knoglerne. Når man vælger at tatovere på ribbenene, er der ikke meget, der skiller huden fra knoglerne, hvorfor det for nogle næsten føles som om, at man tatoverer på knoglerne i stedet, hvilket kan være en meget ubehagelig fornemmelse.

 

Smerter efter tatovering

Selvom selve tatoveringsprocessen er overstået, så er der også nogle, som oplever smerter, efter de har fået lavet en tatovering. Dog er det ofte en anderledes smerte, end den man føler, når nålen penetrerer ens hud. Her er der oftere tale om en irritation og kløe, som kan være helt ulidelig. Dette skyldes, at der bliver dannet sårskorpe på tatoveringen. Det er meget vigtigt, at sårskorpen får lov til at falde af af sig selv.

Om tatoveringer

Om tatoveringer: Alt, hvad du behøver at vide, før du får en tatovering Tatoveringer er personlige, permanente og (når de er lavet rigtigt) en form

Weiterlesen »